FEM FAVORITTER FRA ASOS + RABATKODE

UGENS POSITIVE OG NEGATIVE

111

POSITIVT 

Lørdag aften var jeg sammen med en masse skønne mennesker til lanceringen af Looklab som blev afholdt på Lo-Jo’s social, som er placeret i hjertet af København. Det er en cozy resturant med en fed stemning, lækkert mad, instaværdige drinks og sødt personale.

Jeg har i løbet af noget tid været syg en del gange, og jeg besluttede så endelig, at gå til lægen, da jeg for tredje gang blev forkølet indenfor et måned. Jeg havde bakterier i kroppen, og fik derfor udleveret penicillin. Virkningen kunne allerede mærkes efter de første piller, og nu er jeg endelig helt frisk, og jeg har fået meget mere overskud i min hverdag, hvilket er ubeskriveligt dejligt.

Jeg føler, at jeg har fået godt styr på min hverdag på trods af arbejde, lektier, skole, træning og bloggen. Jeg er inde i en god rytme, og formår at skabe plads til alle ting.

Jeg har i en periode kun løbet et par gange om ugen, men jeg er begyndt i fitness igen, og jeg føler virkelig, at det kan mærkes på mit overskud og energiniveau. Jeg bliver et meget gladere menneske, når jeg dyrker motion, og det er dejligt at mærke, at det gør en forskel at få pulsen op.

NEGATIVT 

I min familie er vi store håndboldfans, og skuffelsen ramte hårdt, da Danmark tabte mod Ungarn i deres seneste kamp. Det medførte at Danmark er ude af VM, og det bliver trist ikke at kunne følge dem i de spændende finaler i den kommende uge. Dog synes jeg på ingen måde, at Danmark havde fortjent at vinde kampen fordi, at de spillede så dårligt. Jeg er dog stadig fascineret af unge Michael Damgaard som formod at kæmpe til det sidste.

Som tidligere nævnt har jeg en travl hverdag, og det har medført, at min aktivitet på bloggen og Instagram er faldet en del. Jeg prøver at skabe en balance mellem indlæg og billeder på Instagram, men i nogle perioder er det svært, hvis min inspirationskilde er tom.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FEM FAVORITTER FRA ASOS + RABATKODE