5 TING SOM JEG HAR OPTUR OVER I DAG

STATUS OPDATERING

tumblr_ocwpz2xudf1s40afwo1_500

Det er efterhånden… Ved at have været en tørkeperiode som bloggen har gennemgået. Jeg har ikke haft særlig meget motivation for at skrive, og det har nok været grundet manglende inspiration til indlæg, og en masse andre ting, som fylder mere i mit liv lige nu. Jeg har slet ikke haft lyst til, at åbne min computer siden weekenden startede, fordi det er en kæmpe reminder på de manglende indlæg, som bare ikke bliver postet på bloggen af sig selv. Jeg vil ikke undskylde for at have været fraværende, men jeg vil meget gerne ud af den her periode, som jeg konstant tænker på. For mig er bloggen en “hobby”, men den vil jo aldrig have blevet til noget uden jer som læser med, derfor har jeg brug for, at vide hvad i gerne vil se mere af på bloggen? Smid endelig en kommentar, mail eller skriv på insta, hvis i har nogle ideer til indlæg. Jeg er åben for det meste og tager (næsten) alle jeres henvendelser under overvejelse.

Jeg elsker… Virkelig at bruge tid med familien. Jeg har nydt en weekend med familiehygge, og besøg fra det københavnske. Jeg synes det er så dejligt og utrolig afslappende. Jeg er nok bare et super familiemenneske, som elsker tryghed og nærvær.

Jeg kommer aldrig til at forstå… Hvorfor man ikke selv kan vælge hvordan ens følelser forløber sig. Generelt er kærlighed og følelser ikke et emne jeg deler på bloggen, men jeg tror det er en god ide, at blive en smule mere personlig end jeg tidligere har været. Men jeg er i hvert fald super træt af, at jeg gennem noget tid har taget nogle forkerte valg hvad den genre angår. Jeg må blive bedre til at være kritisk og gennemtænke tingene en ekstra gang ;))

Burde jeg overveje… Hvem som egentlig læser med på bloggen? Det har aldrig strejfet mig en tanke, men tanken kom automatisk, da ordet “kærlighed og følelser” blev en del af dette indlæg på bloggen. Jeg har igennem statistikker en lille ide om, hvem som læser med på bloggen. Men jeg vil da synes det var en smule bizart, hvis halvdelen af alle mine bekendte faktisk fulgte med i mit liv igennem bloggen. Men sådan er det nok bare, når man frivilligt vælger at dele ud af sine oplevelser, erfaringer og tanker på sociale medier.

Jeg er mega excited over... De kommende rejser jeg skal opleve. Jeg skal i sommerferien tre uger til USA hvor jeg bl.a. skal opleve Orlando, Miami og New York (igen). Derudover har jeg lige aftalt rejse til Island i efterårsferien. Jeg glæder mig allerede helt vildt.

 Jeg har genvundet kærligheden til… Mit polaroid kamera. Jeg har fået det brugt en del på det seneste, og jeg elsker virkelig de fine billeder, som er utrolige nemme at dekorere værelset med. Jeg har planer om at lave en kæmpe collage med billeder af familie og venner.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TING SOM JEG HAR OPTUR OVER I DAG