LONG FUR WINTER COAT

ISCENESÆTTESE AF VERDENSBILLEDET

3

OBS: Ironi kan forkomme på ovenstående billede

Vi lever i et samfund hvor iscenesættelse, iværksætteri, og forandring er basalt for måden vi lever på. Hele vores verden er præget af internettet og videnskab. Vi tror ikke længere på religion, og det primære erhverv er nærmest forsvundet. Jeg ser både fordele, og ulemper ved den måde vores samfund har udviklet sig på, men overordnet set synes jeg, at vores samfund er ret interessant og fedt. Jeg ville ikke have egnet mig til, at skulle leve på den måde, som man gjorde for ikke så lang tid siden. Jeg beundrer kvinder, som har tid til både at have et arbejde og være mor. Jeg synes bestemt ikke, at man skal undvære nogle af tingene. Jeg er ret vild med den måde vores samfund har udviklet sig på.

Men der er selvfølgelig også den negative del af vores samfund. Den del som gør, at folk vil iscenesætte sig selv for at opnå omtale. Dette emne har fyldt mine tanker siden, at vi i dansk har haft om det moderne samfund. Vi snakkede om iscenesættelse og flere nævnte Fie Lausen, og for sjov fik jeg også lige hurtigt en kommentar, men selvfølgelig med et glimt i øjet.

Jeg er udemærket klar over, at de fleste ikke mener, at jeg iscenesætter mig selv, men mange mener, at det gør man når man blogger. Men gør man det? Jeg snakker om mode, mig selv, mad, skønhed og indimellem deler jeg sjove oplever, og snakker om samfundet. Mange mener, at emner som disse er overfladiske, og engang imellem, får jeg også et par spørgsmål omkring min intention med bloggen, som ikke er, at vise hvor mange penge jeg har, og hvor dyrt tøj jeg kan gå i. Jeg forstår delvist godt de mennesker som tror, at man starter en blog som denne fordi, at man simpelthen har et så interessant liv, at andre er nødt til at følge med. Men at nogle mennesker tror det, er skræmmende og ærgerligt. Jeg er sikker på, at det er en lille procentdel, som har oprettet en blog af den grund. Jeg ønskede, at inspirere andre på samme måde, som jeg blev inspireret af mine forbilleder i bloggerverdenen, og derfor startede jeg bloggen i 2015. Jeg startede denne blog uden et mål, men som et åbent rum, hvor at jeg kunne dele alt, som strejfede mine tanker. Jeg havde ingen ide om, hvilken retning bloggen skulle udvikle sig i, men igennem andre blogs opdagede jeg hurtigt min store passion for mode, og derfor blev det naturligt en stor del af bloggen.

Meningen med alt dette skribleri er, at jeg ikke vil virke overfladisk, uopnåelig eller snobbet, som nogle måske tænker at jeg er. Jeg er præcis ligesom alle andre teenagere på min alder. Jeg sover middagslur, spiser rugbrødsmader til aftensmad, vasker først hår efter tre dage, bliver ignoreret og har dage hvor jeg tvivler på mig selv og min identitet.

Denne blog har været med til at udvikle mig som person, og jeg elsker at blogge på trods af kritik og negative tilbagemeldinger. Men jeg værner om de positive tilbagemeldinger, og siger stort tak til jer, som følger med, og forhåbentlig får hjælp til, hvad man skal købe næste gang Asos har 20%, ligesom at jeg har fået hjælp fra andre.

Jeg kan ikke ændre jeres måde at opfatte min blog og andres, men jeg kan give jer et indblik i mine tanker, og dermed håbe, at i forstår mig.

   

3 kommentarer

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LONG FUR WINTER COAT