EN ÆRLIG SNAK OM BLOGLAND

tumblr_mx7mlbezu21rcca48o1_500

Jeg er efterhånden begyndt at opleve en del opmærksomhed rettet mod hele “bloggerverdenen”. Der er det seneste år kommet utrolig mange nye bloggere, og det kan tydeligt ses på Instagram og andre sociale medier. Personligt synes jeg, at det er spændende men også udfordrende, at hele bloggerverdenen har fået så meget omtale og opmærksomhed. Bare på de seneste to år er der kommet så mange nye bloggere til, og det gør det svære for os “gamle” bloggere, at få vores budskab igennem. Væksten i bloggerland har også medført en meget fordomsfuld tilgang mod hele princippet i at blogge og dele sine holdninger, tanker og livsstil, og det er præcis dette problem jeg vil sætte fokus på i dette indlæg.

Jeg har efterhånden oplevet en masse positive ting ved, at være en del af blogland, men det negative kan man heller ikke komme uden om i denne meget digitaliserede verden.

TRE NEGATIVE TING VED AT BLOGGE

Fordommene er klart noget af det, som jeg hader allermest ved at være stemplet som blogger. Der er så mange mennesker, som har negative holdninger til titlen som blogger. Jeg har også oplevet at det at have en blog, bliver opfattet useriøst. Jeg kan hurtigt lige få nogle kække kommentarer om det at være blogger, og nogle har svært ved at tage det seriøst, og gør lidt grin af hele situationen, hvilket jeg finder utrolig irriterende fordi, at de fleste har ingen ide om hvor seriøs min blog er, og hvor meget tid og energi jeg lægger i bloggen.

Selvkritik er en ting jeg døjer med i nogle perioder, og det er bestemt noget som bloggen spiller en stor rolle i. Jeg har ligesom alle andre nogle perioder som er svære end andre, og typisk betvivler jeg min egen evne og intention med bloggen i de svære perioder. Jeg sammenligner min blog og mig selv med andre bloggere, og det kan både være positivt og negativt, men ofte medfører det en masse tvivl og ubeslutsomhed, hvilket er utrolig frustrerende. Jeg er dog blevet meget bedre til at takle hele situation i takt med, at bloggen er vokset.

Pauser er ikke noget som er tilladt når man blogger, og det kan være utrolig energidrænende. I bloggerverdenen er pauser ofte kun negativt, og derfor kan nogle tider være ekstra hårde. Nogle perioder er jeg tom for inspiration, og min lyst til at skrive og dele er i bund, og det er bare utrolig frustrerende fordi, at jeg føler jeg mig presset til at poste indlæg, og være aktiv på de sociale medier fordi man ellers hurtigt opfanger en svækket interesse blandt ens følgere, hvilket jeg ikke ønsker.

TRE POSTIVE TING VED AT BLOGGE

Fællesskabet, som er en stor del af bloggerverdenen er utrolig fedt! Man lærer så mange nye mennesker at kende med de samme interesser som en selv. Jeg føler mig utrolig beriget ved at være en del af Bloggers Delight. De har på mange måder været med til at skabe et sammenhold, som er utrolig nemt at blive en del af, og det er jeg taknemmelig for.

De positive tilbagemeldinger er det, som jeg holder fast ved i de hårde tider, men bestemt også i de gode tider. Jeg elsker at få tilbagemeldinger på de ting jeg laver, og jeg elsker, når andre bliver inspireret igennem de ting jeg laver. Det varmer indeni, når indlæg og samarbejder jeg har brugt lang tid på fungerer, og får positv tilbagemelding. Alt dette er bl.a. med til at skabe min motivation for at blive ved med at blogge.

Jeg har igennem bloggen mulighed for at dele min kreative side, og det ville jeg ikke være foruden. Jeg er en meget kreativ person, og jeg elsker mit arbejde med bloggen. Igennem bloggen har jeg mulighed for at praktisere mange af mine interesser, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Alt dette er blot nogle eksempler på positive og negative ting ved at blogge. Jeg har valgt at værne om de gode ting, og prøver så vidt som muligt, at udelade andres meninger og holdninger, og fokusere på mine egne.

ISCENESÆTTESE AF VERDENSBILLEDET

3

OBS: Ironi kan forkomme på ovenstående billede

Vi lever i et samfund hvor iscenesættelse, iværksætteri, og forandring er basalt for måden vi lever på. Hele vores verden er præget af internettet og videnskab. Vi tror ikke længere på religion, og det primære erhverv er nærmest forsvundet. Jeg ser både fordele, og ulemper ved den måde vores samfund har udviklet sig på, men overordnet set synes jeg, at vores samfund er ret interessant og fedt. Jeg ville ikke have egnet mig til, at skulle leve på den måde, som man gjorde for ikke så lang tid siden. Jeg beundrer kvinder, som har tid til både at have et arbejde og være mor. Jeg synes bestemt ikke, at man skal undvære nogle af tingene. Jeg er ret vild med den måde vores samfund har udviklet sig på.

Men der er selvfølgelig også den negative del af vores samfund. Den del som gør, at folk vil iscenesætte sig selv for at opnå omtale. Dette emne har fyldt mine tanker siden, at vi i dansk har haft om det moderne samfund. Vi snakkede om iscenesættelse og flere nævnte Fie Lausen, og for sjov fik jeg også lige hurtigt en kommentar, men selvfølgelig med et glimt i øjet.

Jeg er udemærket klar over, at de fleste ikke mener, at jeg iscenesætter mig selv, men mange mener, at det gør man når man blogger. Men gør man det? Jeg snakker om mode, mig selv, mad, skønhed og indimellem deler jeg sjove oplever, og snakker om samfundet. Mange mener, at emner som disse er overfladiske, og engang imellem, får jeg også et par spørgsmål omkring min intention med bloggen, som ikke er, at vise hvor mange penge jeg har, og hvor dyrt tøj jeg kan gå i. Jeg forstår delvist godt de mennesker som tror, at man starter en blog som denne fordi, at man simpelthen har et så interessant liv, at andre er nødt til at følge med. Men at nogle mennesker tror det, er skræmmende og ærgerligt. Jeg er sikker på, at det er en lille procentdel, som har oprettet en blog af den grund. Jeg ønskede, at inspirere andre på samme måde, som jeg blev inspireret af mine forbilleder i bloggerverdenen, og derfor startede jeg bloggen i 2015. Jeg startede denne blog uden et mål, men som et åbent rum, hvor at jeg kunne dele alt, som strejfede mine tanker. Jeg havde ingen ide om, hvilken retning bloggen skulle udvikle sig i, men igennem andre blogs opdagede jeg hurtigt min store passion for mode, og derfor blev det naturligt en stor del af bloggen.

Meningen med alt dette skribleri er, at jeg ikke vil virke overfladisk, uopnåelig eller snobbet, som nogle måske tænker at jeg er. Jeg er præcis ligesom alle andre teenagere på min alder. Jeg sover middagslur, spiser rugbrødsmader til aftensmad, vasker først hår efter tre dage, bliver ignoreret og har dage hvor jeg tvivler på mig selv og min identitet.

Denne blog har været med til at udvikle mig som person, og jeg elsker at blogge på trods af kritik og negative tilbagemeldinger. Men jeg værner om de positive tilbagemeldinger, og siger stort tak til jer, som følger med, og forhåbentlig får hjælp til, hvad man skal købe næste gang Asos har 20%, ligesom at jeg har fået hjælp fra andre.

Jeg kan ikke ændre jeres måde at opfatte min blog og andres, men jeg kan give jer et indblik i mine tanker, og dermed håbe, at i forstår mig.

MISBRUG AF INSTAGRAMS TROVÆRDIGHED?

tumblr_nx0ekvmtxq1t2bemro1_500

Jeg har i løbet af noget tid oplevet at flere mennesker, generelt unge og primært piger, køber sig til følgere på Instagram. Der er efterhånden ved at være mange som køber sig til deres følgere, og jeg synes det er en tarvelig og vanvittig måde, at opnå succes på. Jeg synes virkelig, at det er kikset og pinligt, at nogle mennesker føler et behov for, at have mange følgere på Instagram, og ligefrem vælger at “snyde”.

Grunden til, at jeg tager dette emne op på bloggen er fordi, at det er ved at være en væsentlig del af de sociale medier. For nogle mennesker er det vigtigt, at få den erkendelse fra andre mennesker og hvis de ikke føler, at de får likes nok, så er det nemmere lige hurtigt at købe 2.000 følgere mere. Det ser også super fedt ud lige, at have 10.000 følgere stående på sin Instagram. Det kan jeg godt se. Det hjælper jo også de “rigtige” følgere på vej med at finde ens profil. Det er også super fedt lige, at få tilbudt samarbejde fra diverse firmaer. Jeg kan godt se, at det hele er super fedt. Men jeg synes virkelig, at det er en syg og misvisende tendens.

Grunden til, at jeg fik lyst til, at skrive et helt indlæg om denne nye tendens er fordi, at jeg har flere gange set den samme pige på Instagram og tænkt, at det var vildt hun havde så mange likes og følgere. Jeg fandt hende igen i mit søgefelt, og ligepludselig havde hun fået 2000 følgere på ingen tid. Jeg gik derfor ind og kiggede lidt på hendes likes og følgere, og over halvdelen af både likes og følgere var falske profiler. Det gjorde, at jeg mistede alt min respekt for hende. Derefter begyndte jeg, at tænke over det, og nu har jeg oplevet så mange profiler, hvor de fleste følgere er falske profiler.

Det kan godt være, at i tænker, at jeg burde være ligeglad, men i sidste ende rammer det os, som har “rigtige” (altså aktive) følgere. Virksomheder vælger profiler med mange følgere til at reklamere for deres produkt, og hvis de vælger en profil hvor over halvdelen af personens følgere er falske, vil virksomheden hverken få øget salg eller kendskab til brandet. Det skaber en kæmpe utroværdighed for Instagram, og i sidste ende, vil virksomheder ikke samarbejde med Instagram profiler fordi, at det hele bliver utroværdigt. Derudover ligger det også et kæmpe samfundspres. Det skaber et negativt billede af, hvad det vil sige at være populær. Flere unge vil føle, at de bliver nødt til, at købe følgere for at kunne følge med de andre. Derudover skader det os, som på naturligvis har opnået det antal følgere vi har. Det er generelt en mega usund tendens, og det er spild af penge! Instagram har en gang før “ryddet op” i alle de falske profiler, og der bliver snakket om, at det skal ske igen. Instagram slettede alle de falske profiler, og hvis det sker, så står nogle ligepludselig tilbage med 10.000 mindre følgere, og ser mega dumt ud.

Jeg håber, at i kan se min pointe, og at i forstår, at det er meget mere sejt, at kæmpe for at få de rigtige følgere. De andre snyder sig selv og deres reelle følgere, og det er pinligt og kikset, og Instagram skal nok få ryddet op i de falske profiler, og så står nogle mennesker tilbage uden over halvdelen af deres følgere.

Jeg håber at i forstår min pointe og budskab. Det er meget sejere, at være ægte og troværdig!

Hvad synes i om at købe følgere?

THE DAY THE WORLD ENDED

tumblr_ogdbxol9wj1qdsqp6o1_540

“Le Jour D’Après” / Le Monde M Magazine September 2016

Måske en titel der skaber mere opmærksomhed, end indholdet i dette indlæg? I dag har været en meget begivenhedsrig dag, og den vil blive husket i lang tid fremover. Jeg fulgte valget det meste af aftenen og noget af natten med mine veninder, og da vi lagde os til at sove, var vi sikre på at demokraterne ville føre, når vi vågnede igen.

Vi blev alle helt overrasket, da vi vågende, og det hele virkede som en kæmpe joke. Men Donald Trump vandt kampen om at blive den næste præsident for USA. Jeg var helt målløs det første stykke tid, men indså senere, at man ikke kan gøre andet end at acceptere situationen.

Jeg synes dog, at Hillary Clintons tale efter nederlaget var helt vildt god! Jeg synes dog ikke, at nogle af kandidaterne var kvalificerede til at blive den næste præsident, men udelukkelsesmetoden fik mig til at håbe på en sejr til Hillary Clinton. Men talen som Hillary holdte i dag var super flot og jeg er sikker på, at mange unge vil tage det til efterretning, som hun sagde.