6 ASOS FAVORITTER

AFFILIATTE: 1. ASOS cardigan  2. MONKI buksedragt   3. ASOS cardigan   4. ASOS buksedragt   5. GESTUZ cardigan   6. ASOS bukser

Jeg var inde og browse på Asos tidligere, og faldt over en masse fede farverige styles. Jeg har fået en lille kærlighed for cardigans, som i måske også kan se på collagen? Jeg er især vild med den ternede og den grønne cardigan. De ville være perfekte at sammensætte med et par flare jeans, især til de kolde måneder som vi desværre snart går i møde.

 

 

   

#smuk18

I uge 32 var jeg afsted på Smukfest ligesom en helt masse andre, og det var en super grineren oplevelse. Det er andet år jeg er afsted, og det er bestemt pengene værd. Vejret var dog lidt uheldigt i slutningen af ugen, og det er altså super nedtur på en festival, men jeg klarede det alligevel. Jeg var inde at høre en masse forskelligt musik, alle dage undtagen lørdag, da jeg havde noget andet på programmet derhjemme. Mine favorit koncerter var Post Malone, Minds of 99 og Maximillian! Især koncerten med Maximillian var helt vildt god, fordi der ikke var super mange til koncerten, og jeg kunne bare alle sangene wuhuuu, og han synger helt fantastisk godt, så ham kan jeg bestemt anbefale at begyndte at høre, hvis man ikke gør det i forvejen.

   

DRØMMETASKEN FRA GUCCI

taske fra GUCCI 

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så har jeg i en lang periode overvejet at købe præcis denne taske fra Gucci. Jeg besluttede mig for at gøre købet, da jeg var i Italien, og siden da har jeg ledt overalt efter tasken, da det var umuligt at købe den i deres butikker. Jeg fandt den så endelig, og købte den selvfølgelig med det samme. Jeg er simpelthen så glad for tasken, fordi den ikke har været populær i modebilledet, jeg har i hvert fald ikke set andre med den, og det gør den bare ekstra speciel for mit vedkommende.

   

NYESTE DENIM BESTILLING

AFFILIATE: shorts GINA TRICOT  straight jeans GINA TRICOT  bootcut jeans GINA TRICOT  hvide jeans GINA TRICOT

Jeg mangler hårdt nye jeans, og derfor har jeg bestilt de ovenstående fra Gina Tricot. Jeg synes virkelig at Gina Tricot har gjort fremskridt indenfor deres kollektioner på det seneste, og det er også gældende for deres jeans. Jeg er især vild med de hvide jeans, grundet det fede snit og farven. Derudover glæder jeg mig også meget til at style denim shortsene. Jeg er dog ikke helt sikker på hvordan jeg vil gøre det endnu, men det har jeg heldigvis lige noget tid til at tænke over. Umiddelbart er min indskydelse, at det kunne være fedt med mules og en hvid skjorte.

   

postcard from ITALY

Turen til Italien startede i det smukke område Toscana. Vi boede lidt udenfor Firenze i et super lækkert sommerhus med tilhørende pool. Den første uge i Firenze var min mor, far, søster og jeg afsted med mine bedsteforældre, fastre og min lille kusine.

En af aftenerne i Firenze fandt vi den lækreste italienske restaurant oppe på et bjerg. Stedet var fyldt med lokale italienerne, og stemningen var helt vildt god. Vi fik den traditionelle tre retters italienske menu, og maden var ekstremt god. Nok det bedste måltid mad jeg spiste på turen!

Vi var rundt omkring i Toscana, og se en masse små hyggelige italienske byer. En af dagene var vi i den fine by San Gimignano, som var placeret på et bjerg, og derfor havde den lækreste udsigt. Der var også en masse små fine butikker, som vi også fik kigget rundt i.

Min faster Cecilie, Emily og jeg valgte også at tage til Lucca en dag. Lucca er en lille italiensk by, som er omringet af en mur, hvor det er muligt at cykle oppe på muren, og det gjorde vi selvfølgelig. Derudover spiste vi også en ekstremt god pizza, drak rosé og shoppede en smule.

Efter en uge i Firenze kørte min familie og jeg videre til Monaco, hvor vi tilbragte tre dage. Jeg var virkelig positivt overrasket over Monaco, da det er et totalt lækkert sted, som jeg meget gerne vil besøge igen. Jeg elsker at gaderne er rene, og at byen er forholdsvis lille, men at den stadigvæk indeholder masserer af butikker og kultur. Bestemt et sted som er værd at se.

I Monaco boede vi på et hotel med udsigt til en af de store havne. Hotellet havde også en pool på taget, hvilket gjorde at udsigten var helt fantastisk ud over havnen og byen. Der blev derfor tilbragt en del timer i poolen.

Vi var også ude at se Monaco om aftenen, og det var virkelig smukt. Vi fik gået en masse kilometer, spist is og hygget. Derudover fik vi taget de typiske turistbilleder, som selvfølgelig også skal tages.

Vi valgte også at tage til Nice i en dag, fordi vi aldrig havde været der før, og gerne ville se byen. Dagen i Nice stod egentlig bare på kultur, men endte ud med en del shopping. Ups.

Efter nogle dage i Monaco og Nice kørte vi igen til italien, hvor vi tilbragte noget tid ved Lidoen. Vi var i området Cavallino, som er meget tæt på færgen til Venedig.

Lidoen har de lækreste sandstrande, hvilket gjorde, at nærmest alle vores dage blev tilbragt ved havet. En af dagene var vi også ude at stå på paddle board, hvilket var rigtig sjovt, og noget som jeg bestemt kan anbefale at gøre!